PARIS

MONTMARTRE
Paris

ALLEZ ALLEZ ALLEZ !

Lige nu sidder jeg med min danskstil ved sengekanten. Den er fuld af noter, men mine fingre er slet ikke interesseret i at skrive om minimalisme, senmodernisme og identitetskrise. Udenfor er himlen en blålig hvid, men min sengelampe sender et varmt lys ud på vægge og gulv. Jeg har Jan Johanssons Piano-album i ørerne, og for mit indre syn ser jeg Montmartes bakkede veje sno sig om de charmerende lejligheder. Min farmor har lige ringet og informeret om, at det er 31 grader varmt i Sydfrankrig.

Jeg har mange venner, der vil verden rundt - til Indonesien, Asien, Afrika og Amerika. Jo, den tid kommer, siger jeg til mig selv. Det skal den - det er bare penge og tid, man kan tjene og tage sig. Jeg vil bo i Paris. Til efteråret tager jeg afsted. Det er sikkert - med eller uden veninde i bagagen. 

Jeg vil lære sproget, kende menneskerne, stederne, caféerne, de flotte fyre?

Jeg vil læse bøger i parkerne, betale hele min løn til en sur ejer af en lille lejlighed og købe fransk mad i franske butikker; bage boller af fransk mel, vand og gær. Og så kan det være, at jeg engang tager hjem til næste sommer og studerer. Jeg ved det ikke - og jeg behøver ikke at vide det. Det er det, der er fantastisk. 

Ved siden af drømmen er der selvfølgelig bloggen - ikke helt ligestillet måske, men altså; jeg har ingen intentioner om at lukke den ned - tværtimod - jeg vil hellere tilføje en del flere indlæg med anbefalinger og en hel masse opdateringer, der for en gangs skyld er værd for jer at læse! Men alting til sin tid. Tilbage til danskstilen....