Tænk, at der er én, der ubevidst kan få hjertet til at pumpe vildt og ukontrolleret i mit bryst. Tænk, at jeg ikke selv kan gøre noget ved det. Jeg kan ikke kontrollere det. Denne person er, uden at vide det, den mest magtfulde person i mit univers - jeg kan kun bukke under.
Jeg prøver gang på gang på gang at overbevise mig selv om, at alt er på mine premisser ... men det er det ikke, for jeg kan ikke stole på mig selv i denne persons selskab. Intet er på mine premisser.
Det er frustrerende.
Jeg er blevet småforelsket igen. Det er rart at gå rundt at tænke på, kigge efter nogen i smug. Helt uskyldigt. Sommerligt. Det er rart at tænke på nogen, når man ligger i sin seng. Det giver et håb. Men alligevel sniger du dig ind igen. Kære du. Dig, jeg ikke kan tale med, for dem jeg taler med, kysser jeg ikke. Er det derfor?
Du er så smuk.
Jeg er ikke engang forelsket i dig, tror jeg. Det er bare groet fast i mig - tanken om os to. Sammen.
Heldigvis er jeg for optimistisk til at tro på, at sådanne ting bare gror fast uden at forsvinde igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar