Vintertøj

Så er der mere tøj på ønskelisten, som jeg kan pakke mig ind i her til vinter.

Just Female Wool Funnel Coat
JUST FEMALE
1485,00 DKK

I husker måske den jakke, jeg fandt af mærket Whistles til ca. 2500 kr. Well.. Denne her er faktisk meget mere mig, den er varmere og 1000 kr. billigere!
Den er fundet på modebloggen WhyWeFly, og så ser den også helt pæn ud på os helt almindelige mennesker.

ASOS ABRACADABRA Leather Jodhpur
Ankle Boots
ASOS
841,50 DKK

Er de ikke vilde? Det er sådan et par sko, der, for mig, er lige på grænsen til at være for skøre (måske er jeg bare lidt for konservativ ang. sko). Jeg tror, at de ville være rigtig flotte sammen jakken, og så er det et kæmpe plus, at sålen er så tyk, så kulden ikke går lige igennem.

Faith Sandy Zip Side Flat Ankle Boots
FAITH
643,50 DKK

Disse sko er den sikre løsning, hvis man kan sige det sådan. Chelsea-støvlen. Dog er helt sikkert ikke så varme, som den anden sko, men man kan ikke gå forkert i byen med dem!

Jeg synes, at netop denne model er meget elegant - fandt den, som alt andet, på ASOS. Dem kunne jeg godt overveje at købe, engang når jeg igen er i besiddelse af penge!

Kunsten at udtrykke sig

Kender I de perioder af tilværelsen, hvor alt eller ingenting enten er fuldt igang eller færdige?
Jeg befinder mig i sådan en periode, og normalt ville jeg føle mig rastløs efter noget, jeg ikke helt ved, hvad er, men ikke denne gang. Jeg ved fuldt ud, hvad jeg gerne vil have, men jeg kan ikke få det - eller tør ikke, det ved jeg ikke.
Det værste er, at jeg har så meget brug for at snakke med nogen om det; det jeg gerne vil have, men jeg kan ikke. Ikke engang min mor. Måske er det fordi, at det er blevet mig en vane? Inderst inde ved jeg godt, hvorfor ... Det er fordi, jeg ikke kan udtrykke mig.

Vi har brug for at udtrykke os hele tiden; når vi skal argumentere for en sag, skrive tekster (stile, sange, digte...), erklære vores kærlighed og berette om vores sorger. Og hvis man nu ikke kan det, hvad skal man så gøre?
Ikke engang min viljestyrke er at finde. Den vilje, der fungerede som maske for mig (jeg kunne spille komedie med den på). Pist væk.

Hvad gør jeg nu?

Sikke nogle behagelige farver.

Dependency

Min veninde og jeg snakkede om noget i går;

Man skal aldrig lade sig være fuldstændigt afhængig af et andet menneske, om så man er håbløst forelsket eller ej. I sidste ende er man nemlig stuck med sig selv - reelt set den eneste, der ikke kunne finde på at gå på noget som helst tidspunkt.

SCENEN SKIFTER NU

Christian Hjelm

Efter en sangprøve med mine kirkekompagnoner i går, tog vi på bar og drak et par øl sammen. Her præsenterede min kusine (alten) os andre for denne unge fyr: Christian Hjelm hedder han. Jeg er helt vildt glad for hans danske tekster og specielle stemme. Det hele danner en helt bestemt atmosfære, jeg personligt er rigtig glad for.

PARADOXAL
Chanel
Købte i øvrigt denne skønne negle-
lak i London - min første af mærket.
Den er en form for grålig lilla med
små glimmerkorn i sig.
So far er jeg overordentligt tilfreds!

Vished; er du der et sted?

Jeg kom hjem fra London her til aften.
Nu sidder jeg her og sunder mig oven på alle de indtryk, studieturen bragte.

For at være ærlig er jeg helt forvirret. Jeg står hele tiden, svajende, på kanten til at græde eller grine. Jeg er slet ikke sikker på noget som helst. Min dagligdag synes konstant præget af nogle meget afgørende tab, men samtidig bygger jeg et sikkerhedsnet op omkring mig selv - dog uden helt at være til stede.
Der er hele tiden en verden af tanker, der slører de omgivelser, jeg aktuelt befinder mig i ... det er svært at forklare.

Om aftenen på værelset legede vi "s, p eller k" (plat, I know). Egentlig bryder jeg mig slet ikke om det. Nok er en afsløret hemmelighed en hel del adrenalin værd, men slet ikke nok til at man skal sidde med følelsen af at have blottet sig helt unødigt bagefter. Og nu er eftertiden så farvet af de nye informationer, man har gjort sig, og man kan rende rundt med noget, der tilsyneladende virker som dårlig samvittighed. Ugh.

På den anden side af alverdens tårer, tab og åndssvage selskabslege er dog en skøn tur til London med en herlig klasse, der sprudler af liv og latter. Der er Millenium Bridge, Primark-poser i massevis, ømme tæer og kolde Guinness til kl. 23.
Måske dette er lige præcis nok til at opveje for al den uro, der finder sted i mit hoved lige for tiden?

Jeg håber, at visheden snart finder vej, for jeg kan slet ikke finde hoved og hale på noget som helst.

Disney gone groovy

BLOOM

Pogo

Det er faktisk ikke engang en joke, det her, folkens, og jeg synes personligt, at det er røvfedt! .. ad. Men det er det altså. Ham her Pogo skal man ikke høre for meget af, for så bliver man sindssyg, men i små doser er det virkelig fedt. Han laver stort set kun remixes af disneyfilmmusik, og hertil lægger han groovede beats indover. Prøv også at høre hans remix Wishery, et remix af Snehvide. 

Always look on the bright side of life

En ufatteligt uoriginal titel, men ikke desto mindre er den lige i øjet, når det kommer til mit liv her på det seneste.

I dag var jeg til lægen for at få endnu en omgang piller til at dulme min efterhånden 7-ugers lange forkølelse. Jeg fik i denne omgang recept på både næsespray og stikprøve. Oven i min sygdom har jeg i lang tid humpet rundt med en forstuvet storetå, men den havde han ikke tid til at se på, så jeg humper stadigvæk rundt - lige hjem til en konvolut fra Dansk Skolefoto, hvori jeg finder mit klassebillede: AnnMary looking all lalleglad. Tak Dansk Skolefoto.

Før besøget hos lægen formåede jeg at falde ned ad kældertrappen, hvilket har resulteret i blå baller x2, og min tommelfinger fik sig også et slag, da jeg tabte sukkerskålen lige ned i hovedet på mig selv.

Som I ved fra i fredags, fik jeg hævet mig en hel masse usynlige penge, og på trods af at de godt ved, at jeg virkelig, virkelig har brug for dem, når jeg skal på studietur i næste uge, kan jeg altså først få fingre i dem på mandag. Men så er det godt, at jeg har en mor, der er god til at låne ud og at fyren i banken får mig til at grine over hele situationen - også selvom at den hellere var undværet.

Vi ses en gang i næste uge, når jeg har været i London og ikke længere kan gå, xoxo

UNKNOWN
Desværre kender jeg hverken til titel eller ophavs-
kilde, når det kommer til billedet her. Det er jo ikke
den überste form for malerteknik, men jeg synes at
farvevalget virker både velovervejet og veldoseret.
Bravo! 

Work Schedule

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste gymnasieelev, der har været udsat for en eller anden form for stress. Faktisk ved jeg det. Der blev nemlig så sent som i går holdt foredrag omkring stress på gymnasiet. Det mest skræmmende var, at man havde undersøgelser, der viste, at gymnasiepiger i 2.G er de næst mest stressede i Danmark efter mænd i 50'erne, der  besidder chefstillinger.
Pyha, 3.G bliver jo en leg så.
I hvert fald fandt jeg denne lille morsomme "Work Schedule" udarbejdet af Henry Miller Miscellanea, forfatter og maler, så vidt jeg kunne læse mig til. Det er simpelthen hans plan over, hvordan balancen mellem arbejde og fritid bedst opnås.

SEDATED

Choir Of Young Believers

Dette er indtil videre min yndlingssang af bandet her. Jeg har længe kendt til Choir Of Young Believers, men er egentlig først lige begyndt at lytte noget mere til dem. Det er grundet en koncert, de var ude og spille på mit gymnasium her for ikke så lang tid siden, hvor jeg virkelig blev positivt overrasket; forsangeren synger simpelthen så godt live! - og det er en vigtig faktor, synes jeg... 

Lyt, hvis du lyster.

"Kærligheden ønsker intet andet end at opfylde sig selv"

Ukendt; citatet stod på en af toiletvæggene på gymnasiet

8 stærke

En stor passion - den klassiske musik. Gå ind og tjek dem ud.
Maurice Ravel

Samuel Barber

Peter Warlock

Gabriel Fauré

Thomas Tallis

Ralph Vaughan Williams

Gustav Holst

Howard Shore

CANOO COLLECTION

CANOO COLLECTION
Sparkling Josie

WHUT ; hvor er de bare flotte disse smykker. Lige mig - enkle, i lækkert materiale, og så giver foldningerne i materialet mulighed for et lysspil, der frembringer de smukke farvenuancer. Smukt. Tjek siden ud!

Åh, hvor gør jeg af dig, min stædighed?

Jeg er lidt ved siden af mig selv lige nu.

I går aftes indledtes det nye skoleår med festen, som er alles darling: Introfesten. Her skal man som 1.G'er lære at finde sig til rette i sit nye element, drikke sig selv under bordet og muligvis finde sammen med en anden af sin slags. Så kan resten af skolen fnise i hjørnerne over svajende par, der står og håbløst hænger over hinanden på dansegulvet.

Personligt har jeg aldrig haft så rædselsfuld en aften.
Vagterne til skolens fester har aldrig været min kop te, men denne gang var de direkte ubehøvlede, grove og voldelige. Vi endte med at stå en hel skare af grædende festgængere uden fest, studiekort og armbånd ude foran indgangen. Og så er det, at den ikke kommer snigende men derimod pludselig blusser op i mig: stædigheden.
Nogle gange ville det være bedre, om den bare blev ved at gemme sig, men så snart at nogen bliver uretfærdigt behandlet, er jeg pludselig fortaler for al retfærdighed på jord. Simpelt hen en ulempe, når man måske ikke er helt så ædru, som man udgiver sig for at være.

I hvert fald endte jeg med at opfordre vagterne til slåskamp, råbe af skolens uddannelsesleder og i sidste ende få klippet mit armbånd.

Der er en hel del tråde, der skal redes ud, og hvor er jeg glad for, at jeg er god til at komme ovenpå igen.

Flotte!

En vag form for fornyelse

I dag kom jeg - som sædvanligt - til at låse mig selv ude.

Dagen har budt på AT i skolen med metode til halsen, og jeg kan langsomt mærke livsgejsten blive suget ud af mig og gemt i en bøtte til senere brug. Vi har fået til opgave at skrive et teaterstykke m. manuskript og musik til og derefter fremføre det, så det bliver lidt af en udfordring.

For en times tid siden, var jeg inde i, hvad der altid har set ud til at være, en snusket tattoo-salon på Strøget, men den viste sig rent faktisk at være helt pæn og hygiejnisk. Det var min gode barndomsveninde, der ville have lavet en næsepiercing, og så tænkte jeg, at jeg jo alligevel aldrig får slæbt mig selv derind alligevel, så jeg tog med.
Hun fik lavet sin næsepiercing, og jeg fik mig endnu et hul i øret. Voilà.

I aften tager jeg til kor og synger både stemme og resten af hvad, der skulle have været gårsdagens tømmermænd, væk.

Complete Failure

COMPLETE FAILURE

Blood Orange

Er man vild med bands som Metronomy og The XX, er Blood Orange nok ikke helt ved siden af. Jeg har kendt til bandet siden en gang for en hel del måneder siden, hvor jeg tilfældigvis stødte på det inde på Soundvenues hjemmeside. Her fandt jeg det sådan "ok nice", men det røg lidt i glemmeren igen.

Nu har jeg så genfundet det fede i det gamle, og det skal I da også have muligheden for.

Ekset. Ekset. Helt ekset med det. Lyssætningen er omtrent
som på mit eget værelse - måske er det derfor?

Lørdag med lidt af hvert

Jeg stod op i morges og var egentlig sådan lidt: "Jeg tror bare, jeg ser, hvad dagen bringer"-agtig, og da det var lørdag, ville dagen jo nok ikke bringe det store.

I går aftes havde jeg ellers snakket med et par tøser om at tage i byen, men jeg fandt ud af, at det ikke lige var min aften og cyklede i stedet hjem til min varme seng, en kop te og filmen A Dangerous Method med den skønne Keira Knightley i hovedrollen som sindsforstyrret russer med jødisk baggrund.
Jeg fik ikke set den helt færdig, da jeg valgte at lukke skærmen ned, da jeg faktisk var ved at falde i søvn (jeg har haft lidt svært ved at sove på det seneste, og dette var en chance for at indhente lidt).

I morges så jeg så filmen færdig, og ja, hun er som altid bedårende, men nej, de tre ud af fem stjerner var ikke helt hen i vejret. Jeg fandt frem til, at det har noget at gøre med det faktum, at man aldrig når helt i dybden med nogle af de problemstillinger eller scenarier - om man vil kalde det - der opstilles i filmen.
Så spillede jeg lidt klaver (Pavane, Peter Warlock).
Spiste lidt.
Spillede lidt igen (denne gang, Untitled, à la Anne Marie).

Til aften skulle mine forældre så til fest i nabolaget. Min far skulle spille til et bryllup først, så jeg fik muligheden for lidt alenetid med mor, hvor vi lagde hendes makeup and so. Jeg fik sendt hende afsted og ville egentlig tage bussen ind til byen for at gå en aftentur, men inviterede mig selv indenfor hos min veninde på vejen. Det var rart at snakke med hende igen - jeg kan anbefale det, det der med at tale med folk, man ikke har set i et stykke tid. Da hun skulle til en 18-års kl. 22, gik jeg videre hen mod busstoppestedet, men jeg blev stoppet af en SMS fra min anden folkeskoleveninde. Shit! Det var omkring en anden 18-års, jeg rent faktisk skulle til! Jeg løb hjem, virkelig hurtigt i øvrigt, fik det bedste ud af mit fedtede hår og tonsede derhen på min cykel.

Nu sidder jeg på mit værelse, burde egentlig gå i seng pga. arbejde i morgen tidlig. Dog kan jeg nu sidde og tænke over, hvordan min wannabe tømmermænds-lørdag endte ud i et dejligt gensyn med mine fantastiske folkeskoleveninder.

"I wish I had stayed in touch with my friends"

Bonnie Wright, "5 regrets"