mandag, september 16, 2013

Egentlig har jeg forberedt et langt indlæg til jer med impulser som tema, men i og med at jeg har fejret min lillebror på hans 16. år i dag, må det vente lidt endnu.

Til gengæld fik jeg i dag en impuls på mit arbejde, kirkesangerjobbet; Vi skulle synge en motet (SATB), og vi er så heldige lige at have fået en kanon sød, smadder dygtig alt-sanger ind, der har lidt af en stemme - altså var det mig, der hele tiden fik at vide, at jeg skulle synge mere til, artikulere bedre osv. osv. Håbløst - jeg har altså bare (endnu) ikke verdens største stemme. Det endte med, at jeg stod og svedte tran grundet de mange instrukser, der hang mig over hovedet, men da det kom til stykket, så forløb det hele som smurt, og min chef gav mig endda et klap på skulderen! Se; her burde jeg måske føle mig ovenud stolt og lykkelig, men ser I - at synge er mit job, så jeg ved, at jeg skal levere varen, og ikke blot nøjes med at føle mig glad og lettet, når "det har været en god dag".
Denne tankegang og min altid-svulmende stolthed ønsker ikke, at jeg lader mig træde på, og derfor er jeg nu gået i gang med en helt anden komposition end den, jeg ellers bruger tiden på (mit plade-projekt, you know). Denne komposition er klassisk, 4-stemmig, og teksten bliver endda på latin! - jeg sidder altså og klippe-klistrer ved hjælp af Googletranslate og diverse andre oversættelsesmekanismer, så her er et lille sneak peek:


Nu er jeg jo ikke den skarpeste, når det kommer til latin, men teksten her skulle gerne kunne oversættes således:

Lesu pie
Mihi quoque spem dedisti.
Lesu pie
Rex qui regit seculum 
Loqui ad cor meum

Kære Jesus
Du giver mig håb
Kære Jesus
Konge, der regerer verden
Tal til mit hjerte

Jeg håber også, at I får brugt en times tid om dagen på at være lidt kreative!



mandag, september 09, 2013

Bare for at blive i det franske

... Og for at komme mig ovenpå de to sidste afsnit af Skins, 4. sæson. Puha - lige som man tror, det hele når at vende på en tallerken og ende godt til sidst, så hiver de alligevel de grusommeste kort ud af ærmet, så man sidder tilbage; tom og fuld af længsel efter mere samvær med gruppen.
Så altså; før jeg føler, at jeg er i stand til at tage hul på seriens 5. sæson, bør jeg lige give jer lidt billeder af en af seriens karakterer: Freddie McClair (Luke Pasqualino), der her poserer for det franske magasin ICON. 
Flot fyr, ikke sandt? - og så render han rundt på tagene i Paris.


Hele serien kan ses her.











fredag, september 06, 2013

Skins

Er faldet dybt, hypnotiseret, for den britiske ungdomsserie Skins.
Kender I den ikke, så er det en serie, der i to sæsoner ad gangen følger forskellige grupper af unge udskud i provinsbyen Bristol. Her får man indblik i deres forvirrede hormon- og stofforstyrede teenagesind og i de kærlighedsintriger, der finder sted mellem venner og forelskede. Disse unge er følelsesmæssigt forladt og overladt til sig selv af deres forældre, og de har altså kun hinanden.
I mine øjne byder serien på smukt skuespil, fede plots med relevante problemstillinger og ikke mindst god musik - og en masse mindre god af slagsen, men den ser jeg ingen grund til at smide ud her på bloggen, så i stedet får I lidt på fransk, hvilket egentlig er ret relevant.

Musikken her spilles i 4. sæson, afsnit 3: Cook, og der er noget melankolsk lullende over den, hvilket i høj grad også gælder den generelle tone, der præger serien i hele dens forløb; hvor bunden er nået, findes endnu et hul - that's life, deal with it.


ROYAN
Frànçois & the Atlas Mountains

mandag, september 02, 2013

Long time, no see

Der er noget mærkeligt over det dér med at lægge videoer ud af sig - det er noget, jeg har overvejet en hel del gange, men hver eneste gang har jeg alligevel valgt at lade være, for jeg synes simpelthen, jeg lyder så dum at høre på, og så vil jeg nok ikke helt se i øjnene, at det er den ægte Anne Marie, jeg ikke helt kan slippe væk fra.
.. Men nu er de her altså; min første video, og jeg tåler det kun, fordi lyden på min computer ikke virker, og jeg derfor ingen mulighed har for at høre den igennem, haha!

Det er sådan set bare endnu en statusopdatering omkring Paris, og hvad der ellers venter forude.



Okay - tilsyneladende findes der ingen lyd til videoen, så I får den bare her: Jeg kigger i øjeblikket efter lejlighed i Paris (DYRT!), og så arbejder jeg hele tiden, og hov - jeg er kommet til at tage nr. 25 med hjem fra arbejde, og så er der også noget med forfatterskolen..