Kender I den ikke, så er det en serie, der i to sæsoner ad gangen følger forskellige grupper af unge udskud i provinsbyen Bristol. Her får man indblik i deres forvirrede hormon- og stofforstyrede teenagesind og i de kærlighedsintriger, der finder sted mellem venner og forelskede. Disse unge er følelsesmæssigt forladt og overladt til sig selv af deres forældre, og de har altså kun hinanden.
I mine øjne byder serien på smukt skuespil, fede plots med relevante problemstillinger og ikke mindst god musik - og en masse mindre god af slagsen, men den ser jeg ingen grund til at smide ud her på bloggen, så i stedet får I lidt på fransk, hvilket egentlig er ret relevant.
Musikken her spilles i 4. sæson, afsnit 3: Cook, og der er noget melankolsk lullende over den, hvilket i høj grad også gælder den generelle tone, der præger serien i hele dens forløb; hvor bunden er nået, findes endnu et hul - that's life, deal with it.
ROYAN
Frànçois & the Atlas Mountains
Ingen kommentarer:
Send en kommentar