mandag, september 03, 2012

En vag form for fornyelse

I dag kom jeg - som sædvanligt - til at låse mig selv ude.

Dagen har budt på AT i skolen med metode til halsen, og jeg kan langsomt mærke livsgejsten blive suget ud af mig og gemt i en bøtte til senere brug. Vi har fået til opgave at skrive et teaterstykke m. manuskript og musik til og derefter fremføre det, så det bliver lidt af en udfordring.

For en times tid siden, var jeg inde i, hvad der altid har set ud til at være, en snusket tattoo-salon på Strøget, men den viste sig rent faktisk at være helt pæn og hygiejnisk. Det var min gode barndomsveninde, der ville have lavet en næsepiercing, og så tænkte jeg, at jeg jo alligevel aldrig får slæbt mig selv derind alligevel, så jeg tog med.
Hun fik lavet sin næsepiercing, og jeg fik mig endnu et hul i øret. Voilà.

I aften tager jeg til kor og synger både stemme og resten af hvad, der skulle have været gårsdagens tømmermænd, væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar