Jeg kom hjem fra London her til aften.
Nu sidder jeg her og sunder mig oven på alle de indtryk, studieturen bragte.
For at være ærlig er jeg helt forvirret. Jeg står hele tiden, svajende, på kanten til at græde eller grine. Jeg er slet ikke sikker på noget som helst. Min dagligdag synes konstant præget af nogle meget afgørende tab, men samtidig bygger jeg et sikkerhedsnet op omkring mig selv - dog uden helt at være til stede.
Der er hele tiden en verden af tanker, der slører de omgivelser, jeg aktuelt befinder mig i ... det er svært at forklare.
Om aftenen på værelset legede vi "s, p eller k" (plat, I know). Egentlig bryder jeg mig slet ikke om det. Nok er en afsløret hemmelighed en hel del adrenalin værd, men slet ikke nok til at man skal sidde med følelsen af at have blottet sig helt unødigt bagefter. Og nu er eftertiden så farvet af de nye informationer, man har gjort sig, og man kan rende rundt med noget, der tilsyneladende virker som dårlig samvittighed. Ugh.
På den anden side af alverdens tårer, tab og åndssvage selskabslege er dog en skøn tur til London med en herlig klasse, der sprudler af liv og latter. Der er Millenium Bridge, Primark-poser i massevis, ømme tæer og kolde Guinness til kl. 23.
Måske dette er lige præcis nok til at opveje for al den uro, der finder sted i mit hoved lige for tiden?
Jeg håber, at visheden snart finder vej, for jeg kan slet ikke finde hoved og hale på noget som helst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar