Kunsten at udtrykke sig

Kender I de perioder af tilværelsen, hvor alt eller ingenting enten er fuldt igang eller færdige?
Jeg befinder mig i sådan en periode, og normalt ville jeg føle mig rastløs efter noget, jeg ikke helt ved, hvad er, men ikke denne gang. Jeg ved fuldt ud, hvad jeg gerne vil have, men jeg kan ikke få det - eller tør ikke, det ved jeg ikke.
Det værste er, at jeg har så meget brug for at snakke med nogen om det; det jeg gerne vil have, men jeg kan ikke. Ikke engang min mor. Måske er det fordi, at det er blevet mig en vane? Inderst inde ved jeg godt, hvorfor ... Det er fordi, jeg ikke kan udtrykke mig.

Vi har brug for at udtrykke os hele tiden; når vi skal argumentere for en sag, skrive tekster (stile, sange, digte...), erklære vores kærlighed og berette om vores sorger. Og hvis man nu ikke kan det, hvad skal man så gøre?
Ikke engang min viljestyrke er at finde. Den vilje, der fungerede som maske for mig (jeg kunne spille komedie med den på). Pist væk.

Hvad gør jeg nu?