Den ene og den anden

Jeg kom til at se mig selv lidt i øjnene i dag.

Jeg skal ud og drikke kaffe med en - efter min mening - rigtig god veninde. 

Det er en af de aftaler, der har været lidt for lang tid undervejs, bl.a. fordi vi altid har set hinanden sådan spontant. Det er dog lang tid siden, vi sidst sås ... sådan bare for os selv. Hun var nemlig min første gode veninde i gymnasiet, og vi blev meget hurtigt slyngveninder - man kunne ikke sige den enes navn uden også at nævne den andens, men så en dag var der én, der sagde til mig: "Anne Marie, du er altså meget sød, men du står altid sådan lidt i skyggen". Jeg husker det helt tydeligt, og jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville stå i skyggen af nogen som helst i mine tre gymnasie-år.

Siden da begyndte jeg langsomt at tage afstand, og det forfærdelige er, at vi faktisk ikke rigtig har haft en aftale siden. Dog holder jeg virkelig meget af hende, så nu bliver det spændende at se, hvordan vores aftale bliver - hyggelig, tror jeg.

I slutningen af 1.G fik jeg mig en anden helt fantastisk veninde; hun var spontan, fjollet, glad, og vi havde det simpelthen så fedt sammen. Vi sås op til flere gange om ugen og kom virkelig ind på livet af hinanden. Hele resten af 1.G og en stor del af 2.G er for mig ét langt minde fuld af sjov og spas med hende.

... Så fik hun en kæreste som også var en af mine venner, så det var selvfølgelig helt vildt fedt, at de (endelig.....) havde fundet sammen. Jeg tog naturligvis lidt afstand, men gjorde hende opmærksom på, at hun bare kunne snakke med mig, hvis der var noget - vi snakkede ikke så meget sammen derefter.

Nu har jeg også taget afstand fra hende - bevidst.

Jeg holder så meget af hende, men jeg føler mig så sindssygt overflødig i hendes liv - hun er sådan en, der er lidt "enten-eller", en "periodepige" - og jeg er ikke den involverede lige nu. 

Og det er bare ikke okay. Ikke, når man er så gode venner, som vi er - så skal man være der altid. Og nu har jeg taget afstand fra hende, sandsynligvis i håb om at hun ville komme  og konfrontere mig med det. Men det har hun ikke gjort, så jeg kan mærke, at jeg går igennem lidt af et tab lige for tiden.

Pyha. 

God søndag..