Hvor er det rart, at jeg er vokset med mine fejl.
Hvor er det rart, at der er mennesker,
jeg kan dele dem med.
Hvor er det rart, at vi sidder to på bænken i kulden,
at jeg har lært at skelne.
Men når jeg står overfor kærligheden,
er det altid på dennes præmisser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar