søndag, november 25, 2012

Kaos

Hvad gør vi? ... Hvad skal vi gøre?

Der findes tilsyneladende ikke nogen verdenslogik. Vi kan forsøge at lave skemaer - over personlighedstyper mm. - så meget vi vil, men vi vil aldrig blive i stand til at kunne regne os frem til, hvordan vi opnår den bedst mulige livslykke, kærlighed osv.

Men hvad skal vi så gøre?

Vi har kun vage pejlemærker at følge; "smil", "vær udadvendt", "virk selvsikker" eller "elsk dit selv, før du kan elske en anden". Men er disse ikke bare klichéer? Hmm. I virkeligheden er klichéer vel bare generelle sandheder.

Det er svært at sætte en finger på, hvad der er det mest essentielle i livet. Jeg er i mange forskellige momenter kommet frem til flere forskellige konklusioner; timing er vel noget af det væsentligeste - og kærlighed kan jo ikke udelades. Indsigt, tolerance og overbærenhed er vel også nødvendigheder, når det kommer til en verden, der skal fungere. 
Men det er et sidespor.

Det, jeg i virkeligheden frustreres over er den tilfældighed der tilsyneladende findes i fx forelskelsen mellem to mennesker. En tilfældighed, der ikke er til at forklare. En systemfri akt. Jeg kan godt lide tanken, men den frustrerer mig stadigvæk. Så er vi jo helt på bar bund! Denne akt er uforudsigelig, og her kan klichéerne ikke hjælpe os, og hvad gør vi så?

Jeg aner det ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar