En aften, en mørkere aften
En sommeraften midt i al foråret
Ned ad villavejen gik en pige
Hun nynnede livet for sig selv
En ukendt vise
Jeg tror nu heller ikke,
at hun selv var den helt bekendt
Måske var det filmen
Måske var det veninden
Eller måske var det denne sommeraften,
der gav hende følelsen af en større virkelighed
Skabt i kunstens mange knuder
Kunstneren så listigt havde knyttet
Så ingen ville gå derfra uden indre tårer
Og et smil i hjertet
Og idéen om en lykke
Bundet af hvad tiden bragte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar