Skift på sk(r)ift

Jeg ved ikke, hvad der går af mig lige for tiden. Jeg skriver simpelthen løs - ikke dansk-, engelsk- eller musikopgaver; dem er jeg jo færdig med. Det er alt andet; digte, sangtekster - jeg er sågar i færd med at skrive min gymnasietid ned i Word! Det er som om, alle stilene har stået i vejen for en enorm mængde af ord, der nu frit kan strømme ud af mine forårsbrune fingre. Det er simpelthen som om, jeg ikke længere skriver for at skrive, men at der ligger en eller anden bagvedliggende mening, der først kommer til syne, når jeg får skrevet færdigt. Fascinerende.
I får et "lille" uddrag, en teaser (hvis man overhovedet kan kalde et projekt uden mål dét), her - helt tæt på; gymnasiepladder og -sladder. Man kan blive ved med at overbevise sig selv om, at ingen vil finde interesse i at læse om blot endnu en gymnasiepiges helt almindelige gymnasieliv, men sådan bliver papiret i hvert fald ikke fyldt ud..

 (...) 1 Omorganisering

Jeg må lægge mit liv om. Eller i hvert fald mit syn på kærlighed - den er blevet lidt væk. Eller måske holder den sig bare væk, fordi jeg ikke er helt interessant nok. Det er ikke fordi, jeg er uinteressant, men jeg er nu gået hen og blevet lidt uinteresseret i dem, drengene. Det er som om, jeg hele tiden kan slutte konklusioner, men ingen af dem holder helt i længden, og jeg ender derfor med blot at konkludere på ny. Det er noget værre rod.
Det ville passe mig bedre, hvis kærligheden var som på film, og hvis ikke sådan, så skulle den da i hvert fald gå hen og give udslag i lykke. Det er som om, kærligheden kun giver mig ulykke. Gør mig ked af det.. Og alligevel ved jeg, det er den, der driver mig og alle andre mennesker, der har livet i en nogenlunde orden. Skøn er den nu, kærligheden, ja. 

(...) 

I bund og grund er faktum, at alt drejer sig om dig.

Det er dig, der gør, at jeg ikke kommer videre … ikke kan komme videre. Og det har stået på i omtrent tre år nu. Det er dig, der er udgangspunktet; hvordan går det med os to for tiden? Jamen så må jeg hellere lægge de andre lidt på hylden – jeg skulle jo nødig glippe en chance – selvom jeg udmærket godt ved, der ingen chance er. Tilsyneladende.

Jeg har i sinde at give jer hele sandheden, så det ville være løgn at sige, at jeg har været head over heels i tre hele år. Nej, der har selvfølgelig været en del bølger, og som tidligere indikeret – andre drenge. Men du er altid udgangspunktet. Det gør mig trist at skrive sådan; i nutid. Det er derfor, det er dig, der er hele kilden til den omorganisering, der er livsens nødvendig, for at jeg kan komme videre i nogenlunde behold. Jeg kan ikke klare mig sådan her. Godt nok har jeg lært mig selv at kunne klare en hel del mere, men oftest når jeg blot tilbage til det faktum, at jeg nu engang kun er et menneske, og jeg kan altså ikke gå igennem ild og vand til hver en tid.

(...) 3 Frk. M 

Jeg hader dig, frk. M. Men jeg elsker dig måske mere. Ingen andre end tiden kan vise det, og jeg bryder mig ikke om ikke at kunne regne med mig selv i den tid, det tager for den at finde svaret. Du gør det nu heller ikke let for mig.  

(...) 

”Men Mary, jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvordan du har det med det. Kan du ikke forklare?” Jeg prøver at forklare dig det. Jeg fortæller dig, hvordan jeg bliver trist og bitter, når du fortæller mig, at I endnu engang har været sammen. Jeg fortæller også videre, hvordan jeg er trist og bitter over, at det skal gå mig på hver eneste gang, og hvordan jeg bliver endnu mere vred på mig selv over det faktum, at jeg jo alligevel ikke får gjort noget ved det.  

(...) 

”Men du ved jo godt, du betyder ti gange mere for mig, end han gør” Ja, det ved jeg godt, siger jeg, og det skal jo heller aldrig have lov til at komme imellem os som sådan, for det er jo gået op for mig, at jeg slet ikke ville kunne holde et sådant scenarie ud. Men du kan ikke love noget. Desværre forstår jeg dig godt. Jeg forsøger også at gøre det klart for dig, at jeg intet ønske og ingen ret har til at fungere som tredje instans i jeres forhold. Men jeg beder dig inderligt om ikke at nævne det for mig, hvis der sker nogen som helst form for udvikling – så kan jeg nøjes med at distancere og lukke mig inde i mig selv for en tid, til at jeg igen er klar til at se dig i øjnene og måske endda sende dig en eller anden form for smil.  

(...) 5 Gymnasiet 

Noget væsentligt og meget gennemgående i gymnasietiden er det faktum, at alting er alles business. Alt kommer alle ved. Åbenbart.