torsdag, juni 06, 2013

REMINDER: Festival huskeliste

Roskilde huskeliste
HVAD SKAL JEG HUSKE?
Jeg har selv været glad Roskildegænger de sidste to år, og i år er ikke en undtagelse - jeg har nemlig fået arbejde i festivalens bager. 32 timers arbejde i stedet for at skulle spare 1800 kr. op. 
Indlægget her er imidlertid lavet til alle jer, der skal på festival i år. Roskilde eller ej. Med eksaminer hængende over hovedet, er der nemlig risiko for at tiden, der ligger bagefter, går i glemmebogen, og skal man på festival, er det altså ret ufedt at stå uden håndklæde eller tandbørste. Derfor; en lille reminder om højst nødvendige sager, man har tendens til at glemme derhjemme. 
Først og fremmest er det vigtigt med en god taske, da der er et stykke vej fra stationen til festivalen. En sportstaske er ideel, da den er rummelig og kan holdes på forskellige måder. Jeg regner ikke med, at I glemmer teltet, men husk sovepose og liggeunderlag/luftmadras. Derefter skal I være opmærksom på lommetyve, så medbring en gammel mobil + oplader, og anskaf så en bæltetaske (eks. Skindhuset - 50 kr.), du ALTID har på dig (læg den i fodenden af din sovepose, når du sover). Ørepropper og sovebriller er et must, og I kan ikke have for mange tandbørster med! Husk selvfølgelig toilettaske (det er festival, men man må gerne se både hot og dirty ud!). I den forbindelse: Hand sanitizer, skraber, badegrej, tørshampoo, kleenex, plastre, intimservietter og kondomer - hvis der er vilde planer. Tyggegummi er altid smart, og simple spil som UNO kan slå formiddagstimerne ihjel. Da maden oftest er ekstremt dyr, er det smart at købe ind hjemmefra. Husk spisesæt, og så er majs, tun, leverpostej og cupnoodles populært festivalmad (knækbrød, müslibarer, pesto osv. kan også udstå varmen i teltet). Selve tøjet skal jo bare være behageligt, men desværre bliver det ikke så sjældent stjålet. Medbring derfor kun tøj, du kan klare at miste. Ved evt. badning medbring da håndklæde, og så er det altid smart med ekstra sokker og undertøj. 
Oftest er det sindssygt koldt om natten, og man må går i seng med sweater og uldsokker. Når man så vågner, er man badet i sved, så huskhuskhusk: Vær forberedt på lidt af hvert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar